Mælkesyrebakterierne

i IDOFORM® er beskyttet af en kapsel, der er udviklet således, at den først opløses, når den når ned i tarmen. Det betyder, at mælkesyrebakterierne når frem til tarmen, hvor de skal virke.

IDOFORM® er desuden tilsat næringsstoffer, der fungerer som "madpakke" for mælkesyrebakterier og som bl.a. får dem til hurtigt at formere sig, når de frigøres i tarmen. De tilsatte næringsstoffer fremmer mælkesyrebakteriernes gavnlige virkning.


Fakta om mælkesyrebakterier

Tarmen er som en butiksgade i myldretid med mange mennesker, der går den ene vej og den anden vej. Sådan er det også i tarmen, hvor det myldrer af bakterier, der lever side om side. Vi har 10 gange så mange bakterier i tarmen som humane celler – populært kan man sige, at der sidder 100 bakterier på hver celle.

Der findes mange forskellige former for bakterier, hvoraf nogle klassificeres som mælkesyrebakterier. IDOFORM® indeholder 2 mælkesyrebakteriestammer kaldet SF68® og BB46®. Mælkesyrebakterier findes naturligt i den menneskelige tarmflora og har været anvendt i syrnede mælkeprodukter i årtier for at medvirke til balance i tarmfloraen.

Det er vigtigt at opretholde en balance mellem ønskede og uønskede bakterier, hvilket gøres ved at sørge for, at der hele tiden er mælkesyrebakterier til stede i tarmen. Mælkesyrebakterier producerer mælkesyre, der hjælper til at sænke pH værdien til under 4,5, hvor de uønskede bakterier ikke kan overleve.